4 ting du skal have med på interrail

Selvom det er blevet billigt at rejse ud i Europa med fly, har interrail stadigvæk sin charme, da du oplever en masse byer, som du ellers ikke ville opleve i Europa. Det er en virkelig hyggelig måde at opleve Europa på. Når du har bestilt din Interrail billet, og dermed er klar til at tage af sted, kan du kigge i denne guide og se, hvad du bør have med på din rejse.

Det blå sygesikringskort

Med det samme du rejser fra Danmark, kan du ikke længere bruge det gule sygesikringskort. Du kan på borger.dk bestille det blå sygesikringskort, som du kan bruge i alle EU lande. Hvis du skal rejse udenfor EU lande,  skal du købe en rejseforsikring.

Selvom du kun rejser i EU lande, kan det være en god idé at investere i en rejseforsikring, da der i nogen EU lande er en række privathospitaler. Hvis du ender med at blive indlagt et af de steder, ender du selv med at betale for dit sygeophold.

Rejseforsikringer til Europa koster ikke det store, så overvej om det ikke er bedst at få sådan en.

 

2. Smartphone med mobildata

Det er langt lettere at finde vej i udlandet, hvis du har en smartphone, hvor du kan slå ting op. Efter EU’s nye dataregler kan du bruge dit mobildata i udlandet uden ubehagelige overraskelser, når du kommer hjem.

Ellers kan du altid ringe til dit selskab og høre om dit mobilabonnement. Hvis din mobil er gået i stykker, bør du også få den lavet, inden du tager af sted. Hvis du bor i jylland, kan du få den fixet billigt og let her.

 

3. Vælg en god rygsæk

Kuffert er ikke altid det mest praktiske, når du rejser rundt med tog i hele Europa. Her kan det anbefales, at du i stedet investerer i en god rygsæk.

En god rygsæk kan du let og hurtigt tage med dig, og ofte vil du sidde på caféer og vente på at komme videre med toget. Andre gange ender du med at skulle løbe efter toget, og her er det rart, at du kan smække rygsækken på ryggen og løbe efter toget.

 

4. Flere betalingskort

Du kan i de fleste lande betale med Euros, så du kan overveje at have en masse kontanter med dig. Husk dog at placere disse rundt omkring på kroppen og i baggage. Hvis uheldet skulle være ude og man bliver offer for en lommetyv, løber denne dermed ikke med alle dine penge på en gang.

Men du bør også altid have minimum to betalingskort med, så du altid kan hæve penge, hvis der skulle ske noget.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.