Fem ting du skal se i Milano

Milano er en flot by, hvor der er rigtig meget at opleve. Det er Italiens næststørste by, og har derfor meget at byde på i forhold til restauranter, museer, gamle kirker og ikke mindst shopping muligheder. Den har dermed alle ingredienserne til en god forlænget weekend.

Vi har lavet en guide til dig, hvor du kan se de fem ting, du ikke kan have været i Milano uden at opleve.

Cattedrale di Santa Maria del Fiore:
Også kendt som Duomoen, er verdens tredjestørste kirke og ligger på den centrale plads i Milano. Det er en gigantisk bygning, hvor der siges at være plads til 40.000 mennesker. Det er både muligt at komme ind i kirken og at nyde udsigten fra kirkens tag. Vær opmærksom på, at begge dele kræver et grundigt sikkerhedstjek. Det er derfor en god ide at komme i god tid.

Sforza Castle:
I det gamle slot er indrettet en række forskellige museer. Det er både over kunst, våben og gamle ægyptiske fund. Du kan købe en fælles billet til alle museerne. Slottet og dets have er i sig selv imponerende.

Navigli:
Engang var der masser af kanaler i Milano til at transportere varer og mennesker på, præcis som vi kender det fra Venedig i dag. En af de kanaler, der stadig er tilbage, er Navigli, hvor der ligger mange gode restauranter og små butikker langs med.

Cimitero Monumentale di Milano:
Hver grav på kirkegården er prydet med store statuer hugget ud i sten. Det er derfor en imponerende oplevelse at gå en tur på den gamle kirkegård, hvor man hurtigt kan bruge en time på at gå rundt og beundre de mange grave og monumenter.

Santa Maria delle Grazie:
Kirken i sig selv er meget simpel, men i et tilstødende lokale finder du Da Vinci’s billede Den sidste nadver. Det er en god ide at reservere billet i forvejen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.