Gode råd til når du rejser med børn…del II

Tidligere på måneden skrev gav jeg her på siden et par gode råd til, når du rejser med børn. Siden da er sommerferien rykket tættere på og derfor kommer der her endnu tre velvalgte råd, der kan gøre det lettere for dig og familien at rejse med børn. Her vil jeg fokusere på hvad i kan gøre før i tager af sted!

Sørg for at få nok at spise og drikke

At tage på ferie kan godt være stressende hvad enten man skal ud i en stopfyldt lufthavn eller hvis man skal køre hele vejen igennem Europa på vej til Italien. Ligesom med børnene er det derfor vigtigt at både far og mor får nok at spise og drikke. for uden vand og drikke går det som bekendt ikke og hvis der ikke er energi nok i kroppen kan det blive svært at håndtere stressfyldte situationer.

Få pakket i god tid og vær veludhvilet  

Det er vigtigt at få en god start på rejsen og en af de nemmeste måder at opnå dette er ved at have både taskerne og bilerne pakket i god tid. På den måde skal du ikke hoppe op og ned i sidste øjeblik for lige at sikre dig at alt er pakket ned i tide, eksempelvis er det en klassikker at glemme ansigtssolcremen og den er altså essentiel, hvis du skal til et solbeskinnet land.

I samme ombæring er det også vigtigt at I får en god nats søvn inden i skal afsted og der hjælper det bestemt at man ikke skal bekymre sig om tasker, visa og pas – og så kan du koncentrere dig om noget andet i stedet, såsom at holde et ’vågent’ øje på børnene.

Giv dine børn noget rejsevenligt tøj på

Hvis man skal sidde lang tid i enten et fly eller en bil er det vigtigt at man har noget tøj på der er behageligt at sidde i. Hvis du har større børn er shorts og t-shirts en god løsning – de fleste tager jo et sted hen hvor temperaturen er højere end herhjemme. Og hvis du rejser med mindre børn burde du måske overveje at anskaffe dig en køredragt til børnene. En køredragt er både blød og behagelig og gør det nemt for barnets hud at ånde hvilket øger barnets komfort betragteligt.

Jeg håber I vil kunne bruge nogle af disse råd og hvis I ikke har gjort det endnu så vil jeg råde jer til at tjekke mit første indlæg ud om at rejse med børn.

Endnu en gang rigtig god rejse!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *