At flyve med mindre børn kan være lidt af en udfordring.
Men som med alt andet er det muligt at gøre flyveturen til en faktisk helt behagelig oplevelse ved at være ude i god tid og forberede dig på det, der er væsentligt at have med.
Vi kommer her med 4 gode tips til, hvordan du sikrer en altid behagelig tur, når du skal ud at flyve med børnene.
Har du selv kommentarer, der kan hjælpe andre læsere her på siden? Skriv dem gerne herunder indlægget, så andre også kan sætte pris på dem!
Brug energi i lufthavnen
Det værste der kan ske er, at dine børn har for meget energi, når de kommer ind i flyvemaskinen. Her er mulighederne for rent faktisk at bruge denne energi ringe.
Derfor kan I overveje at tage ud i lufthavnen i god tid inden afrejse. Lad børnene løbe lidt rundt omkring og se de spændende butikker, restauranter og flyvemaskiner. Jo mere energi I kan nå at bruge i lufthavnen, jo mindre er der tilbage, der skal ’knaldes af’ i resten af flyvetiden.
Hav sunde snacks med – Ingen sukker
Sukker er din fjende ikke alene i hverdagen – det gælder især, når I sidder sammen på lidt plads i en metalkasse langt over jorden.
Det er vigtigt at have lidt at spise med. Det I kan købe ombord på flyet er sjældent særligt sundt, men i stedet hvidt brød og slik – hvis I da overhovedet kan købe det. Mange udenlandske luftfartsselskaber accepterer ikke kort, men kun den lokale valuta landet kommer fra. Flyver du med eksempelvis AirAsia – Asiens største selskab – kan du kun betale med malaysianske ”rimping”. Og dem fik du næppe lige hævet i Københavns Lufthavn da rejsen startede..
Hav dine egne sunde snacks som nødder eller figenbarrer med hjemmefra. Drik kun vand i flyet. Drik til gengæld ikke for lidt. Du risikerer nemt at blive dehydreret, når du sidder inde i det ”falske klima”, flyvemaskinen skaber omkring dig.
Vante omgivelser fra soveværelset
For at hjælpe dit barn til at slappe af kan du tage vante omgivelser fra soveværelset med om bord.
Du får næppe hele børnesengen med, men mindre kan gøre det – eksempelvis det børnesengetøj, dine børn er vant til at sove under. Følelsen af noget hjemligt kan bidrage med noget tryghed når der er mest brug for det.
Book fly sent på dagen
Et sidste godt tip er at vente til den sidste del af dagen med at flyve.
Booker du en sen rejse har dine børn haft hele dagen til at bruge deres energi. Det er at foretrække over at tage af sted tidligt om morgenen, hvor de lige er vågnet, har fået morgenmad og er klar til at råbe, skrige og det, der er værre.
Efter kl. 17 kan generelt anbefales. Skal I flyve langt, så book endnu senere og brug muligheden for at sove om bord på flyet over natten til at få lidt ro på.
Kniber det med at falde i søvn på flyet kan i hvert fald de voksne overveje at alliere sig med melatonin; kroppens naturlige søvnhormon, der lovligt kan købes online og som hjælper, når du gerne vil sove.