Sådan er reglerne: Få kompensation ved forsinkede fly

Alle bør kende til deres rettigheder ved flyforsinkelser og deres muligheder for at få erstatning samt kompensation.

De gældende regler ved flyforsinkelse blev vedtaget tilbage i år 2004 i EU parlamentet og er efterfølgende blevet præciseret gennem en række af retssager mellem passagerer og flyselskaberne.

Idet at de gældende regler er udarbejdet af EU gælder de derfor for flyvninger til og fra alle EU lande. Andre lande uden for EU vil dog stadig være dækket ind af reglerne – lande som Norge, Island, Schweiz, Tyrkiet og det vestlige Balkan. Det skal dog understreges, at de danske domstole fortsat ikke har fastsat praksis på alle områder.

Ankommer du mere end to timer senere til din destination, vil du kunne få økonomisk kompensation, som følge af:¨

  • Dit fly blev forsinket
  • Dit fly blev aflyst
  • Dit fly er blevet omdirigeret til en anden lufthavn
  • Dit fly var overbooket, og du kom derfor ikke med

Erstatning ved ekstraordinære omstændigheder

Skyldes forsinkelsen ekstraordinære omstændigheder, der ligger udenfor flyselskabets kontrol, som også bliver kaldt force majeure, vil passagerens krav om kompensation bortfalde.

De ekstraordinære omstændigheder kan skyldes:

  • Naturkatastrofer
  • Dårligt vejr
  • Terrortrusler
  • Strejke

Skyldes forsinkelsen derimod tekniske problemer med flyet, besætningen eller lasten, vil du i mange tilfælde stadig have krav om kompensation.

Pr. passager ligger kompensationsbeløbet mellem 1.500 og 4.500 kroner. Grundlaget for at vurdere om man er berettiget til kompensation samt kompensations størrelse, vil blive fastsat ud fra omfanget af den ekstra rejsetid, hvilke lande der rejses mellem samt rejsens længde.

Derudover er der som hovedregel mulighed for, at få gratis forplejning samt et gratis telefonopkald efter to timers forsinkelse samt i nogle tilfælde at få hele eller dele af rejsens pris refunderet.

Økonomisk tab

Du vil også have ret til erstatning i forbindelse med din rejse, hvis du har et økonomisk tab på grund af forsinkelsen eller aflysningen. Det kan for eksempel være et forudbetalt hotelværelse eller en forudbetalt billeje, som du ikke har mulighed for at afbestille.

Du vil skulle kræve erstatning af det selskab, du selv har indgået aftale med. Det vil ofte være flyselskabet eller en rejsearrangør.

Din ret til erstatning vil afhænge af flere ting samt faktorer og vil altid afgøres konkret. Derfor er det en god idé, at få vejledning omkring dine muligheder, hvis du ønsker at kræve erstatning. Det er altafgørende for, at du kan godtgøre, at du har et økonomisk tab, hvis du vil kræve erstatning.

Kilder:

Flyforsinkelse – Få kompensation ved forsinket fly

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *